Klar til Kinas foredrag er levende og engagerende. Og så de giver jer en masse ny viden, I kan bruge bagefter. Lige nu kan du vælge mellem 6 foredrag til forskellige målgrupper plus nogle korte indslag til seminarer og konferencer.
Alle foredrag kan naturligvis tilpasses jer, så I er sikre på at få svar på netop jeres spørgsmål.
Udvalget består af:
Spring misforståelserne over
Skal I have et samarbejde mellem dansk og kinesisk kultur til at lykkes på medarbejderniveau? Dette foredrag giver jer overblik over, hvilke misforståelser, der typisk kan opstå, samt gode råd om, hvordan I kan forbedre jeres kommunikation.
Skal vi spille poker?
Oplever I, at der ofte sker det modsatte af, hvad der burde under forhandling og salg i Kina? Dette foredrag er for ledere og mellemledere, der vil vide, hvornår og hvordan man må forvente urent trav fra kinesisk side, og hvad man kan gøre ved det.
Kultur for ingeniører
Dette foredrag viser, hvordan I og jeres kinesiske kunder og kolleger ser forskelligt på emner som idéudvikling, mødekultur og kritik samt giver forslag til, hvordan I kan optimere samarbejdet her og nu.
Klædt på til messe
Hvad gør I, og hvad gør I bestemt ikke, hvis potentielle kunder skal tage jer alvorligt? Og hvordan undgår I at sælge ud af dyrebare hemmeligheder uden at få noget igen? Få staldtips til messer eller salgsmøder i Kina.
Kina i dag
Passer det, at Kina er ved at overtage verden? Hvad tænker magthaverne, og hvordan er det at være almindelig borger i et land, hvor forurening, korruption, usikre fødevarer og censur er en del af hverdagen? Dette foredrag er for jer, der gerne vil vide mere om verdens folkerigeste nation.
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Skal du bruge et Kinaforedrag med en særlig vinkel, så skriv til mig via kontaktformularen her. Så finder vi ud af noget.
Har I brug for mere end inspiration og nye vinkler?
Så er et lidt længere forløb med kulturtræning måske noget for jer. Læs mere her.